Hvis du bruger fx Webshipr, så kan du få overført URL’en til track & trace-nummeret til PrestaShop hver gang du afsender en pakke.

Det vil dog i de fleste tilfælde være nødvendigt med en “lille” modificering af din MySQL database.

Feltet der indeholder Track & Tracenummer ligger i tabellen “ps_order_carrier” og kolonnen “tracking-number“.

Dette felt kan som standard kun indeholde 64 tegn, fordi det fra PrestaShops side er beregnet til et Track & Trace-nummer, og ikke hele URL’en til tracking.

Track & Trace-numre har forskellige antal tegn fx.:

Post Nord: 20 tegn
GLS: 8 tegn

Ligeledes er URL’erne forskellige.

Post Nord: http://pakkeboksen.dk/track-trace.html?searchId= (efterfulgt af selve nummeret) – I alt 68 tegn

GLS: https://gls-group.eu/EU/en/parcel-tracking?match= (efterfulgt af selve nummeret) – i alt 57 tegn

Egentlig er PrestaShop lavet, så du skal skrive disse variabler ind under “carriers/forsendelsesmetoder”, hvor den så erstatter indsætter det egentlige Track & Trace-nummer i forlængelse af URL’en.

Men nogen services, som fx. Webshipr de overfører hele URL’en. Derfor er det nødvendigt med en modifikation, da feltet som nævnt ovenfor har en begrænsning på 64 tegn.

Sådan fixer du det:

1. Log ind på din MySQL database

2. Gå til tabellen ps_order_carrier

3. Klik på knappen Structure
klik-paa-structure

4. Her vil du kunne se at feltet er en varchar(64) – det betyder at feltet kan indeholde 64 tegn. Det vil du gerne forhøje. Tryk derfor på Change (den lille blyant)
tracking-nummer-felt

5. Her sletter du 64, og skriver den længde du i stedet ønsker. Jeg bruger 80. Det burde være nok til de fleste Track & Trace-numre.
aendre-til-80

6. Tryk nu på Save / Gem. Og du har nu forhøjet feltet. Vær opmærksom på at det kun gælder fra det tidspunkt du foretager ændringen. Dvs. at numre der er overført før du lavede ændringen, de får ikke de manglende cifre tilbage. De er ikke gemt nogen steder i databasen. Du kan evt. se dem i Webshipr, eller hos login hos GLS / Post Danmark.

7. Det tager kun ca. 15 sekunder. Se selv:
Ændre varchar på 15 sekunder

Jeg håber du kan bruge mit indlæg. HUSK ALTID at tage en BACKUP af din database før du laver ændringen. Det er på eget ansvar. Hvis du gør det rigtigt, så er det et “let indgreb”

Hvis du har nogen spørgsmål til det, eller har brug for min hjælp, er du altid velkommen til at sende mig en mail på mail@mortenbennedsen.dk